P.I.B.'s klassikere

P.I.B.

I 1897 startede Vilhelm Carlsen i forbindelse med Vendsyssel Tidende et presseillustrationsbureau, som senere blev til P.I.B.
Inden 1.verdenskrig havde sønnen Hjalmer Carlsen flyttet bureauet til København med filialer i Skt. Petersborg, Paris og Berlin. I dag er filialerne væk, men P.I.B. er til gengæld Nordeuropas største pressebureau med stor international succes.
I 30rne iværksatte P.I.B. en dansk produktion af tegneserier i form af stripudgaver af litterære klassikere.

Hjalmar Carlsen
1875-1951.

I de følgende årtier kom P.I.B. til at stå for distributionen af stadig flere avisstrips af både dansk og udenlandsk oprindelse. P.I.B. producerede selv en del, bl.a. Miks Ferd'nand, Vilhelm Hansens Rasmus Klump, Jan Lööfs Felix, Jørgen Sonnergaard og Jaime Vallvés Eddie og Gils Petter Hattemus.
I 1942 udskilte Illustrationsforlaget - under ledelse af Hjalmer Carlsens søn Per Carlsen - sig fra P.I.B. Det blev senere til forlaget Carlsen, som siden 1953 har haft sin egen, selvstændige afdeling i Tyskland.
I 1941 stod P.I.B. for udgivelsen af det første årshæfte med Mik's Ferd'nand. 1942-62 blev udgivelsen af de følgende årshæfter varetaget af Illustrationsforlaget.
Det var også dette forlag, som i 1943 udgav De gamle guder - Mik's tegneserie fra ugebladet Landet - som hæfte med titlen Thor og hans hammer.

P.I.B. og klassikerne

I 1938 leverede Johannes Nørretranders en tegneserieversion af Dumas' Greven af Monte Christoe til P.I.B. Senere tegnede han Dickens' Oliver Twist.
I samme periode tegnede Oluf Nielsen Ivanhoe efter Walter Scotts klassiker til bureauet.
Det var startskuddet til en større produktion af "illustrerede klassikere" på det københavnske pressebureau i de kommende 3 årtier.
Den norske tegner Kaare Bratung leverede solid illustrationskunst i Coopers Hjortedræber, mens den svenske tegner Artelius gav næring til fantasien i og liv, spænding, stemning til sin udgave af Defoes Robinson Crusoe.
Nora Axe Lundgaard tog sig af en meget traditionel version af Spyris Heidi, mens Walt Scott endte i det pjattede i Dickens Et juleeventyr.
Christoffersen tegnede Scotts Kenilworth og M.K. Beecher Stowes Onkel Toms hytte, Stevensons Skatteøen og Hugos De elendige - i en streg, som stod i gæld til den klassiske illustrationskunst.
Det samme kan man sige om den anonyme tegner, som varetog Marryats Helvedshunden og Peter Simple, Dickens' David Copperfield og Stevensons Kidnappet. Stregen bringer samtidig mindelser om Helge Hansen, som da også arbejdede for P.I.B. i anden sammenhæng, men han har efter eget udsagn kun omsat en enkelt klassiker til tegneserie, Jules Vernes Jorden rundt i 80 dage. Den blev publiceret i Landet i 1958, men stoppede midt i forløbet, da bladet gik ind.
Prosper Mérimèe's novelle Colomba blev også omsat til tegneserie i klassisk illustrationsstreg, men af en anonym tegner.
Til gengæld tegnede Mogens Juhl sine underfundige versioner af Münchausens eventyr, som også blev bragt i Landet, og Mark Twains Tom Sawyer i udtryksfuld, karikeret streg.

H. C. Andersen

Også H.C. Andersen blev taget under kærlig og traditionel behandling.
Således tegnede Oscar Knudsen en glimrende udgave af Fyrtøjet - måske hans bedste tegneseriearbejde. Marie Hjuler tegnede Snedronningen, De vilde svaner, Tommelise, Tinsoldaten, Den lille havfrue, De røde sko og Den lille pige med svovlstikkerne - i samme børnevenlige men også karakterløse streg, som kendetegner hendes Lone og Lille Lasse.
Poul Jørgensen leverede en stemningsfuld og naturalistisk version af Den grimme ælling.
Alle forholdt sig tro mod eventyrdigterens tekst. Det samme gjorde de unavngivne tegnere bag Klods Hans, Nattergalen og Svinedrengen.

JAIME VALLVÉ

I 1960erne hentede redaktør Jørgen Sonnergaard spanieren Jaime Vallvé, som havde bosat sig i Danmark, ind som medarbejder på P.I.B. Han gentegnede Walter Scotts Ivanhoe og Dumas Greven af Monte Cristoe og leverede desuden en flot tegneserieversion af sidstnævntes De tre musketerer .
I samme periode stod signaturen PM for en prægtig udgave af Jules Vernes Zarens kurer i bemærkelsesværdig sort/hvid grafik.
Til gengæld fremstod Maria Walewska i den kønsløse og intetsigende spanske streg, som kendetegnede romantikhæfterne i lommeformat. Tegneren er meget passende anonym.

Hvorfor støve af?

Med udgangen af 60'erne havde disse illustrerede klassikere udspillet deres rolle på de danske og andre nordeuropæiske avisers tegneseriesider. De næste par årtier samlede de støv i P.I.B.s arkiv. Nu er hele samlingen af originalmateriale, reprokopier og tekster på hovedsprogene i Tegneseriemuseets varetægt og derfor tilgængelig for enhver, der ønsker at studere den nærmere.
Set med nutidens øjne er disse, Danmarks svar på Illustrerede klassikere, håbløst forældede. Men vi er et par generationer, der som en del af barndommens arv har oplevelserne med dem gemt i underbevidstheden. Set i det perspektiv er de ikke uden værdi. Til tider er det nødvendigt og værdifuldt at stoppe og se tilbage og indad, før man igen forholder sig til nutid og fremtid.

H. C. Andersen

J.F.Cooper: Hjortedræber

Daniel Defoe: Robinson Crusoe

Charles Dickens: David Copperfield

Charles Dickens: Oliver Twist

Alexandre Dumas: Greven af Monte Cristo

Alexandre Dumas: De tre musketerer

Victor Hugo: De elendige

Kaptajn Marryat: Børnene i Nyskoven

Kaptajn Marryat: Helvedshunden

Kaptajn Marryat: Peter Simple

Prosper Mérimée: Colomba

Münchhausen

Walter Scott: Ivanhoe

Walter Scott: Kenilworth

Johanne Spyri: Heidi

Rober L. Stevenson: Skatteøen

Robert L. Stevenson: Kidnappet

Harriet B. Stowe: Onkel Toms Hytte

M.K.
Bag signaturen M.K. gemmer sig den danske illustrator Magnus Kristensen. I 30'rne og 40'rne illustrerede han bl.a. amatørkomedier for uge- bladet Familie-Journalen. Inden da havde han arbejdet som tegner for det danske humor- magasin Klods Hans. I 40'rne illustrerede han desuden den lidet estimerede børnebogsforfatter Niels Meyns udgivelser. Samtidig var M.K. beskæftiget som tegner for P.I.B. med tegne- serieversioner af romanklassikerne Børnene i Nyskoven, Onkel Toms hytte, Skatteøen og De elendige - i samme illustrationsstil, som prægede børnebøgerne i århundredets første årtier. I slutningen af 40'rne tilbød det mindre succesrige københavnske pressebureau Centropress sine kunder en westernstrip med signaturen M.K. Den var tegnet i en stil, som bringer mindelser om samtidige, stereotype italienske westernserier i piccoli-hæfterne. Bureauets efterladte arkivmateriale angiver ingen titel på denne strip - ej heller om det lykkedes at få den lanceret.

Oscar Knudsen
Den danske tegner Oscar Knudsen blev født i 1898. I dag er han bedst kendt som illustrator af hovedparten af OTA-bøgernes 160 titler 1924-42 samt af Robert Fiskers Peter Pjusk- bøger 1953-63. Han illustrerede også de fleste af Niels Meyns trivialbøger i 20'erne, 30'erne og 40'erne samt Ellis' indianer- bøger. I en årrække i 20'erne leverede Oscar Knudsen tegneserien Troldstokken til Børnenes Ugeblad. Til samme ugeblad leverede han i slutningen af årtiet bla. også Pjerrot paa Eventyr skrevet af Niels Meyn. I 1932 blev Børnenes Ugeblad i en sammenslutning med 4 andre børneblade til Fritiden.Her præsenterede han i 30'erne tegne- serieudgaver med underløbende tekst af bl.a. De tre musketerer og Det hvide folk. I slutningen af årtiet og under besættelsen leverede han tegneserier/billedfortællinger, hvis indhold lå tæt på trivielle drengebøger og på romantiske, sensationssøgende ugebladsromaner under dække af titler som Tigermennesket og Guld- øerne.Den "rigtige" tegneserieform var ham dog ikke fremmed. I Tryllehatten i Fritiden anvend- te han talebobler sammen med underløbende tekst. Samtidig havde han god styr på anvendel- sen af udtryksfulde karikaturer i karakter- beskrivelsen. Det sidste så man også i hans stripversion af H. C. Andersens Fyrtøjet, som han tegnede til det danske pressebureau P.I.B. i 40'erne. Oscar Knudsen havde tæt tilknytning til Niels Meyn, som arbejdede for det nazistiske Fædrelandet under besættelsen. Det er formodentlig årsagen til,at han efter befrielsen måtte tegne under pseudonym. I slutningen af 40'erne og begyndelsen af 50'erne var han som O.K. og O'Kay flittig bidragyder til ugebladet Landet. Han illustrerede flere af ugebladets føljetoner, bl.a. med SF-indhold, og faste spalter, bla. børnesiden. Samtidig bragte bladet et par tegneserier fra hans hånd.I nr. 5/1949 startede Pionerdrengen - en veltegnet farvestrip i hans let genkendelige, klassisk realistiske streg. Den foregik på "de store vogntogs tid". Pioner- drengen sluttede i efteråret 1949 efter de sidste par måneder at have været trykt i stemningsfuldt, gråtonet sort/hvid ligesom tidligere hans serier i Fritiden. O'Kays anden (og sidste) tegneserie til Landet startede i nr.13/1950 med titlen Myste- riet i Cirkus Turino. Den præsenterede en krimi-intrige i "bedste" børnetrivitradition. Serien sluttede på ugebladets børneside i nr. 44/1950.
Cirkusmiljøet var ikke ukendt stof for Oscar Knudsen. Fra begyndelsen af 20'erne tegnede han programforsider og vignetter til Cirkus Miehe. Fra 1937 til slutningen af 50'erne tegnede han hver sæson 7-8 plakater til Cirkus Schumann. Sideløbende leverede han plakater til andre danske og skandinaviske cirkus, bl.a. Benneweis, Belli, Arena og Moreno. Oscar Knudsen døde i 1971.

LIDT FIRMAHISTORIE

Firmaets grundlægger, Hjalmar Carlsen, der var søn af den kendte redaktør Vilhelm Carlsen ved Vendsyssel Tidende, fik sin første tekniske og journalistiske uddannelse på dette betydningsfulde provinsblad. Dengang - omkring århundred- skiftet - var billedstoffet i aviserne meget sparsomt, og billeder af døgnets store begivenheder fandtes ikke. Hjalmar Carlsen indså, at en avis, som ville følge med tiden, også måtte tage denne vigtige form for nyhedstjeneste op, og Vendsyssel Tidende blev derfor det første dagblad i Skandinavien og et af de første i Europa, som regelmæssigt bragte aktuelle billeder af dagens begivenheder. Rig på ideer og med en levende interesse for reproduktionsteknik arbejdede Hjalmar Carlsen med ildhu på en opfindelse, der skulle revolutionere udseende og indhold hos selv den mindste avis.
Arbejdet lykkedes, og i 1897 stod han som den første, der kunne fabrikere tynde zinkclicheer i masseproduktion. Under beskedne forhold, men ledet med faglig dygtighed og forståelse af de journalistiske krav, blev P.I.B. startet, og de nye tyndzinkclicheer gjorde det nu muligt selv for små provinsblade at bringe daglige billedreportager. Da det nogle år senere lykkedes Hjalmar Carlsen at gøre sin næste betydningsfulde opfindelse inden for branchen, stod P.I.B. ailerede sikkert på benene. Det nye, som Hjalmar Carisen bragte frem, var plastiske clicheer fremstillet i massefabrikation,

og også på dette område kom han først; blot var materialet dengang ikke plastik, men celluloid. Med disse kort på hånden startedes inden første verdenskrig filialerne i Berlin, Paris, Petrograd og Stockholm, og P.I.B. blev en kendt institution inden for den internationals bladverden. Efter krigens ophør i 1918 samledes alle kræfter om virksomheden i København, og man byggede videre på det gode renomme ude i verden. I 40'rne og 50'rne førtes P. I. B. videre af næste generation, direktørerne Hugo og Per Carlsen og fru Kirsten Bang, der sammen med en stab af dygtige medarbejdere kunne glæde sig over, at P.I.B. fortsat voksede og udviklede sig, således blev det for eksempel i 1961 nødvendigt igen at åbne en filial i udlandet, denne gang i Hamborg. P.I.B. har i dag som kunder ca. 1200 dag- og ugeblade fordelt over hele jorden og leverer i størst muligt omfang alt det illustrerede stof, som medvirker til at gøre en moderne avis interessant og underholdende. Hovedvægten lægges på tegneserierne, og P. I. B. er det bureau i verden, som har det største udvalg i pantomime-serier. Flere af bureauets serier har endda med sukces vundet udbredelse i tegneseriens hjemland, U.S.A.
Blandt det øvrige stof, der leveres, kan nævnes: Humorstof, børnestof, modestof, populær videnskab og - i Danmark - aktuelt clichestof til provinspressen.