|
Med
serien Tegnede klassikere forsøgte forlaget Leska for alvor at blive respektabelt.
Som første bind udkom Shakespeare- stykker som tegneserier - den prisbelønnede
(!) italienske arkitekt (!) Gianni De Lucas krukkede og totalt uoverskuelige og
misforståede bearbejdelse af Hamlet, Romeo
og Julie og Stormen (sidstnævnte - ak og ve - amputeret til 24 sider). I
for- og efterord kunne man læse:
Mange mennesker, der har
læst eller set Shakespeares berømte skuespil, vil nok tænke, at det er helt umuligt at
omsætte dem til tegneserier. Andre vil synes, at det virkelig er en meget forkert og
forkastelig tanke, men originalværkene virker nu så poetiske og så maleriske og så
stærke, at forsøget før eller siden måtte gøres.
Alle de mange spændende hændelser og alle de mange stærke menneskelige
følelser, der kommer til udtryk i litteraturens store værker, har jo også til alle
tider inspireret billedkunstnerne.
Franskmanden Gustave
Doré (1832-83) påtog sig den opgave at illustrere verdenshistoriens mesterværker.
Resultatet var også al ære værd, og hans arbejde står den dag i dag som noget ganske
enestående, men et enkelt billede har alligevel ligesom sin begrænsning, fordi alle
bevægelser og detailler fryses fast, så de stivner i en bestemt form.
Shakespeares tre store
skuespil som tegneserier ... Det kan næsten virke som en helt urealistisk tanke, og man
kunne vel næppe heller have løst opgaven efter den gængse tegneserie- recept, men Gianni De Luca, der har lavet illustrationerne
her, er også gået et skridt videre. Han har brudt rammerne for de enkelte billeder, der
ligesom fastlåser handlingen, og så har han med opbud af al sin fantasi prøvet at løse
problemet på en helt ny måde, så bevægelserne, sindsstemningerne, ansigtsudtrykkene og
alle de mange detaljer rigtigt bliver levende i helhedsbilledet. De tidløse linier, de
fængslende begivenheder, de stærke menneskelige følelser og sprogbilledernes
udtrykskraft i Shakespeares digterord har fundet en ny og fornyende spændende gengivelse.
Vil det være forkert at tale om »kulturfims«,
»øregas« og »tomt pral« efter en sådan svada? Resultatet er blottet for dynamik,
drama, poesi og tragedie. Forsøget på at skildre scenens dramatiske forløb har gjort Hamlet
og Romeo og Julie til grimasserende farcer og Stormen til et
resumerende, glansløst appendix. I sin iver efter at gøre sine tegneserier levende
overser De Luca ganske, at en række veldisponerede og udtryksfulde billeder med ubrudte
Shakespeare-citater ville have virket langt stærkere end helsider med personerne i "dramatiske" forløb og
Shakespeare-tekstbrudstykker spredt ud over siden med gavmild hånd. De Luca kunne have
lært en hel del af Alex A. Blum.
Efter at have udgivet en amputeret version af Stevensons mesterværk Kidnappet og Salgaris populærroman Den
sorte pirat ophørte Leska
tilsyneladende med at eksistere. I hvert fald bærer det skrækkelige Ben Hur-album,
som udkom i april i år, og som var annonceret i Shakespeare- flippet, forlagsbetegnelsen
Winther.
Leskas Shakespeare, Kidnappet
og Den sorte pirat,
Winthers Ben Hur
og Livet i vildmarken og Gutenberghus' Den
sidste mohikaner er alle produkter fra Epipress i Milano. Det samme er Carlsens Jules Verne-serie, som foreløbig indeholder Kaptajn Grants børn,
Den hemmelighedsfulde Ø og Zarens kurer - tre kompetente gengivelser
af de originale underholdningsklassikere. En stor del af skylden for at netop disse
opleves som værende hæderlige gengivelser af romanforlægget og dets intentioner, skal
nok lægges på Franco Capriolo. Han er ikke den store, originale, dynamiske
tegneseriekunstner, men han er en god håndværker, som får miljøer, klædedragt,
tidsbillede, personer til at fremstå klart i læserens bevidsthed. Det må være oplagt
at sammenligne hans Zarens kurer med
Gutenberghus' Den sidste mohikaner, tegnet
af Alarico Gattia. Begge bearbejdelser er foretaget af Roudolf, men sidstnævnte falder
til jorden på grund af tegnerens alt for løse, skitseagtige stil.
Den bedste klassikerillustration, som er på markedet netop nu … skal underligt nok
ikke findes i kioskerne eller hos boghandlerne. Den skal findes i supermarkederne - dvs. i
Irma. Det drejer sig om manuskriptforfatteren Carlos A. Cornejos og tegneren Chiqui de la
Fuentes morsomme og levende overførsel til tegneseriemediet af Baron von Münchhausens eventyr og Aladdin. Grunden til, at resultatet er blevet så godt, er,
at man her ikke har følt sig bundet af diverse forbilleder eller af de oprindelige
historier. Fuente og Cornejos har først og fremmest villet fortælle et par morsomme og
underholdende tegneserier i karikeret form, og her har de to klassikere så vist sig
anvendelige som udgangspunkt.
Selv et par af det svenske Bibliotekstjänsts normalt meget kritiske og fordomsfulde
tegneserielektører havde positive bemærkninger tilovers for denne udgivelse.
|
|
Retur Øvrige klassikere i Danmark
|
