Bemærk: Dette websted opdateres ikke.
Det ophørte officielt ved indgangen til 2013.
Derfor vil en række links være døde
Men nu ligger det her som et historisk
dokument, hvor en stor del af indholdet
stadig har relevans.
 

FRA TEGNESERIEMUSEET ARKIVER

Knud V. Larsen
& Dr. Merling

DR. MERLING: Episodeoversigt

I forordet til
Knud V. Larsen, Dr. Merling
og monstrumet Mesmer
fortæller Anders Hjorth-Jørgensen:

Torsdag den 19. maj 1983 holdt jeg foredrag om tegneseriernes historie på Friheden bibliotek i Hvidovre. På første række sad en ældre dame, og da foredraget var forbi, kom hun hen til mig og sagde, at det havde været meget interessant, og at jeg lød som hendes søn, når han ivrigt fortalte om tegneserier.
"Han tegner selv serier," sagde hun og fortsatte: "Vil De se nogle af dem?"
Endnu en stolt mor til en håbløs amatørtegner, tænkte jeg og sagde, at det ville jeg da meget gerne.
Så fremviste Inga Larsen, for hende var det, en serie bekendte strips.
"Jamen det er jo Dr. Merlind," sagde jeg forbavset.
"Kender De godt den?" spurgte hun, og så fulgte en længere samtale om seriens kvaliteter og om hendes søn, Knud V. Larsens problemer med at få den udgivet efter afskeden fra Berlingske Tidende.
Jeg var ikke til megen hjælp, for jeg kendte ingen, som eventuelt ville udgive serien. Så vi skiltes og desværre uden at udveksle adresser.
2 år senere antydede jeg i De danske tegneseriers historie, at Dr. Merlind burde genudgives. Faktisk havde jeg løfte fra forlaget Stavnsager om en album-udgivelse, hvis jeg kunne opspore Knud V. Larsen.
Så jeg blev glad for en opringning d. 7. december 1985 fra pensioneret skolebibliotekar Emil Johansson, som kendte ham via modelteaterarbejdet.
Det betød, at jeg den 2. juni 1986 kunne aflægge Knud V. Larsen besøg i hans lejlighed i Älmhult i Småland. Et besøg, som resulterede i et længere interview, og som udviklede sig til en varig kontakt.
I 1987 var første album i produktion hos Stavnsager. Inden udgivelsen gik forlaget imidlertid konkurs, og senere forsøg på at udgive Dr. Merling, som serien rettelig hed, strandede også. Det er derfor med glæde, at Tegneseriemuseet i Danmark i 25 året for seriens debut og i det år, hvor Knud V. Larsen fyldte 65 år, langt om længe kan præsentere en genudgivelse af Monstrumet Mesmer, 1. episode af 19 i en af Danmarks bedste episke avisstrips nogensinde. Målet er i løbet af de kommende år at genudgive alle tegneseriens 19. episoder i lige så mange hæfter eller album.

Knud V. Larsen & Anders Hjorth-Jørgensen:
Knud V. Larsen, Dr. Albert Merling og monstrumet Mesmer.
(Fra Tegneseriemuseet arkiver, 2). 52 sider. Kr. 40,- (+ forsendelse).
- massevis af sjældne illustrationer, artikler, interviews samt den komplette
udgave af første Merling-episode, Monstrumet Mesmer. [BESTILLING]

Knud V. Larsen blev født 3.5.1930 i Oehlenschlägergade på Vesterbro i København. Allerede som dreng grundlagde han de interesser, der kom til at præge ham som voksen: trylleri, modelteater og tegning.Efter skolen blev han uddannet som skilte- og dekorationsmaler.
Som 17-årig solgte han sin første vittighedstegning til Nationaltidende - fulgt af flere i 50'erne, bl.a. til ugebladet Tempo.
Efter soldatertiden, hvor han var beskæftiget som tegner i hærkommandoen, arbejdede Knud V. Larsen som dekorationsmaler og var med ved udførelsen af arbejder for bla. Jagt- og Skovbrugsmuseet, B&W-museet, Carlsberg, Tuborg, SAS og DSB.Derefter arbejdede han et stykke tid som dekorationsmaler i Oslo.
Ved tilbagekomsten til København blev han beskæftiget som tegnestuechef hos reklamebureauet BE Film, hvorefter han arbejdede med tegnefilmproduktion hos Bent Barfod.
Samtidig forsøgte Knud V. Larsen at afsætte et par børnetegneserier til aviserne, men uden resultat. Heller ikke ugebladet Familie-Journalen viste interesse, da han henvendte sig med sin version af To lystige Fætteres Rejsedagbog, den danske version af Roy Wilson og Don Newhouses engelske Basil and Bert, som var blevet bragt i ugebladet fra 1924-33.
Til gengæld fik han igennem 60'erne afsat vittighedstegninger til ugebladene Hus og Hjem, Ude og Hjemme, Bo Bedre og Søndags BT. Til Hus og Hjem var han også leverandør af illustrerede artikler om bl.a. gammelt sølv, juletraditioner og servietfoldning samt børnesider med opgaver. Desuden tegnede han postkort og lykønskningskort til flere forskellige kunstforlag.
Efter et par perioder på Grønland, bl.a. som lagerforvalter på Thule-basen, slog Knud V. Larsen sig ned på en nedlagt skole i Fälshult i Småland og turnerede derefter med cirkus i Sverige som tryllekunstneren Albert Merling.
I 1970 kom endelig hans gennembrud som tegneserieskaber. Fra 2.6.1970 til 31.5.1980 leverede han sin originale hverdagsstrip Dr. Merlind til dagbladet Berlingske Tidende. I starten hed strip'en Dr. Merling, men efter protester fra den danske familie med dette navn, blev Merling til Merlind.
30.4.1975 besluttede avisredaktionen imidlertid at stoppe serien midt i et episk forløb, men til stor fortrydelse for læserne. Allerede 28.5 samme år havde breve og telefon-opringninger bragt strip'en tilbage i Berlingske Tidende.Samme held havde serien ikke, da den endnu engang blev stoppet midt i et forløb fem år senere. Selv om de utilfredse læserreaktioner også denne gang var mange, var seriens skæbne afgjort.
Knud V. Larsen producerede på ti år 2905 strips, som fortalte 19 underholdende og spændende historier om tryllekunstneren Albert Merlinds oplevelser på en rejse i Europa sammen med sin kone og to døtre i slutningen af forrige åhundrede.
Dr. Merlind rummer den episke avis-tegneseries bedste kvaliteter: tydelig men alligevel nuanceret personkarakteristik, overskuelige og detaljerede billeder - ofte med lå fra gamle stik - stemningsfuld miljøildring og logiske og stramt komponerede handlings-forløb. Men fremfor alt præsenterer den en konstant fængslende historie, som da også bragte den på førstepladsen, da det svenske magasin Seriepressen i 1972 bad læserne kåre bladets bedste tegneserie. Dr. Merling, som svenskerne uden problemer kunne kalde den, blev foretrukket fremfor hæderkronede amerikanske avisserier som Dan Barrys Flash Gordon, Lee Falks Mandrake og Chester Goulds Dick Tracy.
Men hvad nytter det at vinde læsernes gunst, når Knud V. Larsen, som selv markedsførte serien, kun kunne finde afsætning til Berlingske Tidende og Seriepressen. Andre bladredaktioner afviste ham med ordene: "Nej, tegneserier det får vi fra udlandet!".
Ud over sit arbejde som reklame-, vittigheds-, tegnefilm- og tegneserietegner og som professionel tryllekunstner har Knud V. Larsen også udført modelteaterarbejde. Indtil 1994 boede han i Älmhult i Småland i en lejlighed, som bar præg af hans mange interesser og store samlermani. Derefter vendte han tilbage til Danmark - til en lejlighed i Ishøj - hvor han boede indtil sin død den 22. februar 2002.
I 1995 udgav Tegneseriemuseet i Danmark hæftet Knud V. Larsen, Dr. Albert Merling & Monstrumet Mesmer, som bl.a. genoptrykte den første Dr. Merling-episode.
Juni 2004 udgiver museet en Cd-rom med Knud V. Larsens samlede værker.