Bemærk: Dette websted opdateres ikke.
Det ophørte officielt ved indgangen til 2013.
Derfor vil en række links være døde
Men nu ligger det her som et historisk
dokument, hvor en stor del af indholdet
stadig har relevans.
 

FRA TEGNESERIEMUSEET ARKIVER:
Frederik Bramming - nisser og andet godtfolk

 
Anders Hjorth-Jørgensen
siger i forordet til Tegneseriemuseets
hæfte om Frederik Bramming:

I forbindelse med udgivelsen af denne series første hæfte, hvor bl.a. Frederik Brammings Chas blev omtalt, arrangerede jeg en vinduesudstilling om samme tegner på Turistkontoret i Gørlev. Jeg vidste ikke så meget om ham men troede, jeg vidste nok. Det var i december 1994, så i vinduet sås bl.a. julehæfter, kravlenisser og julekalendere.
Den jul havde nogen besluttet at give mig en lærestreg. Min datter påstår, det var nisserne på museets loft, men da jeg er en hårdnakket benægter af nissers eksistens, må den mulighed lades ude af betragtning.
Ihvertfald ville tilfældet, at jeg blev opmærksom på, at der bag signaturen Bramming gemte sig en længere historie end den i vinduet på Algade i Gørlev.
Den 23.12. dukkede Bramming i Niels Olsens skikkelse op i TV2's julekalender Alletiders jul. Her blev det fortalt, at det var ham, der opfandt kravlenisserne.
Den 27.12. skulle seerne i DR1's spørgeprogram Hvornår var det nu det var? gætte årstallet for udgivelsen af et kravlenisseark - arket med min barndoms mest populære kravlenisser, Brammings nisseorkester.
Dermed var nysgerrigheden vakt, men i alle relevante fagbøger og opslagsværker glimrede Frederik Bramming ved sit fravær.
Kun i Hans Edvard Nørregård-Nielsens Avisens håndskrift, Benedicte Riis' Danmarks jul og Iørn Piøs Bogen om julen var der hjælp - omend minimal - at hente.
Via min kone, Eva Søvsø, og Gørlev Bibliotek fik jeg derefter oplysninger fra Iørn Piø. Han kunne give navn og telefonnummer på Brammings datter, Nana, som var sygeplejerske og bosat på Fyn.
Da jeg kontaktede hende, viste det sig, at hun hverken var datter af eller nært beslægtet med Frederik Bramming. Men misforståelsen var ikke af ny dato, så hun oplyste, at Brammings datter var bosat andetsteds på Fyn og udstyrede mig venligt med det rigtige telefonnummer. På den måde kom jeg i kontakt med afdelingssygeplejerske Anne Bramming.
Sammen med broderen Michael Bramming har hun beredvilligt stillet de oplysninger til rådighed, som har gjort det muligt for mig at stykke en mosaik om Frederik Bramming og hans livsværk sammen. En del brikker til denne mosaik er samlet i hæftet Frederik Bramming - nisser og andet godtfolk. Andre er præsenteret her på siden. Men i Tegneseriemuseets arkiver findes de alle - og flere kommer til, for det er væsentligt at rette opmærksomheden mod et stykke danske kulturhistorie, som er ved at forsvinde. Brammings kravlenisser og julekalendere var skabt til at blive brugt - ikke til at gemme. Derfor er det væsentligt at indsamle og bevare det materiale, som endnu eksisterer - før det er for sent.

Herunder ses tre af
Frederik Bramming mange
tredimensionelle julekalendere

Det første ark?

FREDERIK BRAMMING

Frederik Vilhelm Bramming blev født i Frederikshavn i 1911. Familien flyttede imidlertid til København, hvor han gik i skole. Derefter kom Bramming ind på den private Folmer Bonnéns Tegne- og Maleskole, hvor han igennem to år trods al pædagogik udviklede sin runde, humoristiske stil.
I 1935 blev Frederik Bramming ansat på Bergenholz Reklamebureau. Fra 1938 tegnede han desuden tryksager for Grafisk Institut. I 1947 fik han ansættelse på Politikens forlag med tilknytning til bl.a. Hvem hvad hvor, hvori han indtil starten af 50erne visualiserede en række faglige emner. Fra 1949 var han ansat på Idrætsbladet med freelance tilknytning til Politikens sport. I besættelsesårene arbejdede han også for det mindre officielle marked med et udbud af muntre udklipskartoner med sprællemænd til selvmontering. Modellerne forestillede Hitler, Goebles og lignende artige herrer.

BRAMMING OG NISSERNE

Frederik Bramming har især arbejdet med sportstegninger, vittighedstegninger og tegneserier. Samtidig har han været en del af den danske jul igennem 6 årtier. Siden 1930rne har hans glade nissetegninger sat deres muntre præg på julehæfter, julekalendere og kravlenisser.
For Bergenholz illustrerede han bl.a. hæfterne Peters Julerejse og Hans Peters Julefest i slutningen af 1930rne.
Ligeledes nød årshæftet Julegaven, som også blev produceret af Bergenholz og uddelt gratis som reklame fra forretninger over det ganske land fra 1935 til 1962, godt af Brammnings fornøjelige tegnekunst.
Fra 1940rne og de følgende årtier overstrålede Brammings iderige, tredimensionelle, nissemyldrende julekalendere, hvad man ellers så på markedet.
Allerede omkring århundredskiftet udgav Alfred Jacobsens Forlag billedark med nisser tegnet af bl.a. af Carl Røgind. Nisserne kunne klippes ud og anbringes rundt omkring i hjemmet. De næste årtier fulgte flere efter, men det var Bramming, som i 1947 opfandt begrebet "kravlenisser" i muntre klippeark udgivet af forlaget Alliance .
Brammings to første ark udkom i 80.000 eksemplarer, hvoraf ingen kendte eksemplarer eksisterer i dag. Successen fik andre tegnere til at lancere "kravlenisser", for ordet kunne ikke mønsterbeskyttes.
For generationen, som voksede op i 50erne, er "Brammings kravlenisser" imidlertid den ægte varer. Også de følgende årtiers generationer tog de livfulde nisser til sig, så her et halvt århundrede efter fremkomsten er de stadig et af julens populære islæt i Danmark.

CHAS         

Ved indgangen til 1950erne forsøgte pressebureauet Centropress uden held at få fodfæste på markedet med en række danske pantomimestrips. En af disse var Brammings Chas, som bureauet tilbød til publicering 2 gange ugentligt: "Especially designed for sports pages. - The kind of a strip your sports fan readers will get into the habit of looking for. Chas will cover all sports. Chas is the perfect balance between text and sports photos!"
Her var Bramming tydeligvis på hjemmebane, for serien fokuserede på sportsfotografens meritter set gennem humoristens briller.
Hvorvidt chefredaktørens kluntede engelske sentenser var i stand til at sælge serien i USA, får stå hen i det uvisse, men Chas var ihvertfald fra Brammings hånd så originalt tænkt og mediebevidst udført, at den burde kunne konkurrere med tidens amerikanske humorstrips.
Serien blev det meste af 1951 bragt i    Idrætsbladet.
Hertil tegnede han desuden i starten af 50'erne desuden tegneserien Far og søn, som reklamerede for sportsundertøj.
I 1946 bragte børnetidsskriftet Fri hans tegneserie Frederik.

Nisserne fra kravlenissearket herover blev med
Frederik Brammnings tilladelse kopieret i naturlig
størrelse og anvendt som juleudsmykning i 1974
i Søndergade i Herning

Frederik Bramming var fast bidragyder til
årshæftet Julegaven igennem tre årtier.
Illustrationen herover er fra 1938.

Herover: store dekorationsnisser i silketryk fra 1940'erne. Herunder: Store dekorationsnisser fra 1970'erne.

ILLUSTRATIONSOPGAVER

I 1953 tegnede Bramming - til tekst af Wilhelm Grandt - både de 200 samlebilleder og albumillustrationer til kaffesurrogatfabriken Danmarks serie Dyrefabler. Tidligere havde han bl.a. leveret vignetter til Danmarks serie, Godt humør II.
I 1980 genudgav Bramming & Grandt Scandinavia AV i Kalundborg 24 af samlebillederne som diasserie med Wilhelm Grandts rimede tekst oplæst på kassettebånd af Bente Troense. Titlen var Danmarks Dyrefabler, som i 30 dias gengav samlebilleder og albumillustrationer fra 4 af fablerne fra 1953-udgivelsen.
Igennem 30 år var Frederik Bramming flittig bidragyder til Toldtidende. Ligeledes illustrerede Bramming flere årgange af årsskriftet Danske vognmænd, ligesom han i flere år var tilknyttet Falcks tidsskrift Falcken som illustrator.
Igennem hele sin tegnerkarriere leverede Bramming også illustrationer til danske ugeblade, bl.a. Dansk Familieblad og Familie-Journalen.
Fra 1955 til 1962 var Frederik Bramming medlem af Danske Bladtegneres bestyrelse. Han døde i 1991 efter flere års sygdom.

Besøg også
Tegneseriemuseets Butik,
som sælger hæftet om Bramming